Danmarks (måske) bedste studenterkørsel

Festlig og sikker studenterkørsel
Festlig og sikker studenterkørsel
Festlig og sikker studenterkørsel
Festlig og sikker studenterkørsel

Topprofessionel og festlig studenterkørsel – et minde for livet!

FestXpressen er din garanti for festlig og sikker studenterkørsel.

FestXpressens studentervogne er specialombyggede lastbiler, som traditionen byder det, og alle vores chauffører er uddannede til at køre professionelt. Vi kommer med godt humør, et fleksibelt sind, og al den erfaring, der skal til for at sikre en god dag for alle.

Vi hjælper gerne med at planlægge ruten, mens du og dine klassekammerater koncentrerer jer om jeres afsluttende eksamener. Hvis I sender os alle adresserne og jeres umiddelbare rækkefølge, så kigger vi det hele igennem og giver jer vores forslag til ændringer baseret på vores erfaring. Da der er særlige fartbegrænsninger på studenterkørsel, tager det længere tid at tilbagelægge kilometerne, og der skal også gerne være energi og godt humør til de sidste besøg på ruten.

Som tommelfingerregel bør I gå efter en rute, der ikke indeholder mere end 20 stop på en enkelt dag, hvis de ligger relativt samlet, som det ofte er tilfældet i byerne. Er der lidt længere mellem stoppene, som det ofte er tilfældet i mere landlige omgivelser, vil det være mere hensigtsmæssigt med færre stop. 

5 Tips Til Planlægningen Af Den Perfekte Studenterkørsel

  1. Vælg en erfaren vognmand! FestXpressen bygger på mere end 15 års erfaring med studenterkørsel, ligesom vi har en solid økonomi. Det er din garanti for, at vi har fuldstændig styr på reglerne og driver vores forretning professionelt. Vi overlader intet til tilfældighederne.

  2. Vær opmærksom på, at I får en god chauffør. En god chauffør sørger ikke alene for, at I kommer rundt på ruten som aftalt, men han/hun har også overblikket til at sørge for den gode stemning samt at guide undervejs, hvis der bliver behov for det. Alle chauffører hos FestXpressen taler både dansk og engelsk.

  3. Vælg en studentervogn, der kan fungere i alt slags vejr. Alle studentervogne hos FestXpressen har mulighed for overdækning. En del af vores vogne har desuden en delt presenning, som kan rulles delvis på. Det giver mulighed for at være i tørvejr og læ, hvis det regner eller blæser, samtidig med at der er god mulighed for at vinke og feste med omgivelserne.

  4. Hellere to gode dage end én, der er alt for lang. Er I mange, som har udsigt til at få den eftertragtede hue på hovedet, så overvej, om I ikke skal vælge at køre rundt ad to omgange i stedet for at tage én meget lang dag. Det giver både jer to bedre fester og jeres familier bedre mulighed for at nyde besøget og opleve jeres glæde. Erfaringen viser, at det er svært at nå meget mere end 20 stop på en dag. Ét stop tager typisk mellem 10 og 25 minutter. Tal evt. i klassen og med jeres forældre om, hvor lang tid I ønsker at være hvert sted, så I får en god dag.

  5. Tag masser af billeder og videoer! Sjove billeder fra dagen vil hjælpe jer med at mindes disse helt enestående dage resten af livet. Spørg bare dine egne forældre eller undervisere – selvom de husker deres studenterkørsel, ville de huske mange flere af de sjove oplevelser, hvis de havde billeder af dem. Hos FestXpressen er der mobilopladere i flere vogne – vælg en af dem, hvis I vil være sikre på, at I ikke løber tør for strøm i løbet af dagen.

Det praktiske og seriøse

En god fest er en sikker fest. Hos FestXpressen har vi fuldstændig styr på sikkerheden, og vi sørger for, at vores vogne til enhver tid lever op til alle gældende regler og lovgivningen på området, så du og dine klassekammerater trygt kan feste.

Vores chauffører har en professionel chaufføruddannelse og er dermed godkendt til studenterkørsel. Selvom vi er med på det meste, skal vi nok sige fra og guide til god opførsel, hvis nogen fra klassen bliver farlige for sig selv eller sine omgivelser.

Det betyder også, at vi naturligvis har fuldstændig styr på køre- og hviletidsbestemmelserne, kravene til studentervognens udstyr – herunder fartskriver, godkendelser til miljøzoner, og at vi er fuldt forsikrede. Det betyder, at du og dine studenterkammerater også er fuldt forsikrede på studenterkørsel med FestXpressen, og I behøver derfor ikke at tegne ekstra forsikringer til dagen.

Alle vores chauffører taler desuden flydende dansk og er yderst kompetente på engelsk, så vi undgår farlige situationer på grund af misforståelser og kommunikationsvanskeligheder.

Find jeres studentervogn

- Send en forespørgsel

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Email