Beskrivelse: Græsgrøn og festlig studentervogn
Denne studentervogn er en af vores egne favoritter, fordi den vækker så mange minder. Oprindeligt indgik denne lastbil som en del af vores tidligere vognmandsforretning. I dag er den med til at skabe nye gode minder for andre, når vi hver sommer bruger den til studenterkørsel.
Vognen er rigt udstyret, så indeholder den alt, hvad I skal bruge for at få en vellykket studenterkørsel. Vær bl.a. opmærksom på, at bilen har strøm og USB-stik, så I har mulighed for at lade jeres mobiltelefoner og andet udstyr op dagen igennem. Ofte er det bedre at lade mobiltelefonerne op i vognen, da det er nemt at glemme at få dem med ud fra de forskellige hjem, og det er ærgerligt at skulle undvære dem, hvis der ikke er tid nok til at køre tilbage.
Grønne Holger køres næsten altid af en af familiens egne chauffører, så ud over en professionel oplevelse, kan I også få lidt røverhistorier fra livet som vognmand.
Grønne Holger indeholder:
· Musikanlæg som nemt betjenes via jeres egne mobiltelefoner, hvilket betyder, at I kan afspille jeres egne playlister
· Bord og bænke – med holdere til drikkevarer
· Oplader til mobiltelefoner
· Strøm – almindelig 230 volt
· Opdelt presenning, som giver mulighed for hel eller delvis overdækning af ladet afhængigt af vejret
· Fri km og diesel
· Godkendelse til kørsel i miljøzoner (særlige regler som gælder for kørsel visse steder i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg)
· Affaldsstativ og knagerække til evt. overtøj
· Gelænder eller afskærmning, så I trygt kan vinke til dem, I passerer
· Mulighed for at I kan pynte vognen ekstra med grene og bannere
Derudover indeholder Grønne Holger naturligvis alle de lovpligtige sikkerhedsforanstaltninger.
Når I er vel fremme ved sidste stop, kan I desuden forlade vognen med god samvittighed – vi klarer oprydning og rengøring, så I kan feste til den lyse morgen.